Det gælder både i SFO-tiden efter endt undervisning, men vi er også en stor del af de aktiviteter, der foregår i undervisningstiden. Vores SFO er derfor en væsentlig del af skolen.


Pædagogisk introduktion

Det er vores erklærede mål og primære fokus, at det enkelte barn har et grundlæggende godt selvværd, har mindst en god ven og har en oplevelse af at være en værdsat og ansvarlig del af fællesskabet.

Dette arbejder vi målrettet på fra den første dag børnene starter på skolen.

De fleste børn er selv opsøgende i forhold til andre børn og skaber relationer til flere børn. Det er vores ansvar at hjælpe de børn, der har svært ved at etablere kontakt.

Det gør vi f.eks. ved at tilrettelægge aktiviteter der interesserer og motiverer dem til deltagelse med andre, hjælpe dem med at lave legeaftaler i løbet af dagen, og ved at lave særlige forløb for en mindre gruppe børn. 

 

Idræts-SFO

– Hvad betyder det i praksis?

Som beskrevet ovenfor er vores kerneopgave at arbejde med børnenes trivsel og udvikling. Barnets positive forholden til sig selv og sin omverden er et oplagt mål, når vi bevæger os og leger sammen.

Sølystskolen er certificeret Idræts SFO under Danmarks Idræts Forbund, og benytter teorien bag pædagogisk idræt i udviklingen af det hele barn.

I Sølystskolens Idræts SFO tager vi derfor udgangspunkt i hele kroppen, når vi arbejder med trivsel og udvikling.

Det rent fysiske argument er, at jo mere vi bevæger os, jo flere nervebaner og jo flere positive kemiske stoffer produceres der i kroppen. Disse gør os læringsparate.

Men også viden om at personlige og sociale erfaringer lagrer sig i menneskets krop er med i vores pædagogiske afsæt.



Mål

I vores forskellige aktiviteter skelner vi derfor mellem fysiske, psykiske, sociale og kognitive mål.

Bevægelsesglæde er dog det altoverskyggende nøgleord i indsatsen omkring pædagogisk idræt: Vi skal sikre, at hvert enkelt barn oplever glæde og motivation, så de tager den positive læring med sig fra enhver aktivitet.

Det betyder, at vi skal give barnet et oplevelse af at kunne/ville – og ikke en oplevelse af at være ’forkert.’ Det betyder ikke, at børn ikke må tabe et spil, eller at vi ikke konkurrerer.

Det betyder blot, at barnet efter alle aktiviteter skal være motiveret for at prøve igen. - Der kan være stor motivation i et nederlag; blot man har haft oplevelsen af at kunne det, der blev krævet!

        

At dit barn går i en idræts-SFO betyder ikke nødvendigvis, at han/hun laver flere bevægelsesaktiviteter end i en almindelig SFO. Men det betyder, at de voksne har en særlig viden omkring kroppen og dens signaler, om hvad det bør medføre af indsats fra os og jer – og endeligt har en aktivitetsfaglig værkstøjskasse, der giver barnet oplevelsen af at udfordres og lykkes.

Du kan læse en mere grundig beskrivelse af pædagogikken og institutionens beskrivelse af pædagogisk idræt under Pædagogisk Grundlag.


Opbygning og organisering

Vi tror på klassen som den bærende enhed, og vi har derfor valgt at organisere os med en pædagog i hver klasse – en klassepædagog.

Det har vi, fordi vi tænker, at det er den bedste måde, hvorpå vi i tæt samarbejde med undervisningsdelen kan sikre det enkelte barns og klassens trivsel. Denne organisationsform giver også mulighed for en god og kontinuerlig kontakt mellem børn, forældre og SFO.


Fysiske rammer

I Sølystskolens SFO er vi stolte af vores fysiske rammer og muligheder. SFO’en bruger alle skolens fysiske rammer i arbejdet på at skabe den mest inspirerende og udviklende hverdag for børnene.

Vi benytter skolens faglokaler f.eks. skolekøkken og musiklokaler efter behov. Vi har faste ugentlige timer i gymnastiksalene og festsalen, og for de ældste børns vedkommende benytter vi også svømmehallen fast ugentligt.

Udendørs råder SFO’en over store gode arealer. På den store legeplads er der multibaner, mooncarbane, kæmpe sandkasse, gynger og klatrestativer, fitnessbane, bålhytte, udeværksted og udekøkken, samt krat og buske til gemmeleg og leg i mindre grupper.

I Grønnegården er der trampoliner, stikboldsbane, sandkasse og muligheder for løb, hop og leg. Derudover er der masser af græsarealer til rollelege, boldspil mm. Udearealerne bruges dagligt i SFO og en dag ugentligt, har vi fælles udedag for hele SFO’en.


I er altid velkomne til at kontakte os i SFO’en. Det være sig på telefon eller via skolens intranet.
Sølystskolens kontor Tlf.  8713 6400.

Direkte telefon
0. Klasserne - 24 79 29 64
1. Klasserne - 24 79 29 74
2. Klasserne - 20 53 36 97
3. Klasserne - 20 53 36 97

SFO-Leder 
Katrine Flye Jensen
Telefon 24 25 85 66
E-mail kfj@aarhus.dk

 

Fritidspædagogisk leder
Line Woo Min Woo Pedersen
Telefon 29 20 43 03
E-mail liwp@aarhus.dk

Dagligdagen i Sølystskolens SFO

SFO har åbent alle hverdage fra kl. 06.30-17.00 (fredag til 16.30). På skoledage fungerer det i praksis sådan, at der er morgenåbning fra kl. 06.30 – 8.00, og SFO-tid fra børnene har fri fra undervisning til kl. 17.00.

Når undervisningsdelen holder ferie, har SFO åbent hele dagen på alle hverdage.

Morgenåbningen finder sted i 2.-3.kl.’s lokaler. Der er altid tilknyttet to voksne, og der serveres morgenmad indtil kl. ca. 7.30. Børnene går til undervisning kl. 8.00.

Når undervisningen er forbi, overtager klassepædagogen klassen. Der bliver holdt en kort samling, og det er her, klassepædagogen blandt andet fortæller, hvilke aktiviteter, der er mulighed for at deltage i den pågældende dag og laver aftaler med enkelte børn om, hvem de skal lege med osv. Det er også her, børnene bliver ”tjekket ind”.
 



Senderen

Vi organiserer os i dagligdagen således, at der er en voksen på hver afdeling/årgang, der er ”sender”. Foruden at have det store overblik og tage sig af telefonen, er det også ”senderen”, der er ansvarlig for at hjælpe børnene med at overholde aftaler om at gå hjem og nå bussen mv.

Vi sender gerne jeres barn til skolebus, svømning, idræt, mv. efter aftale med jer enten som en aftale på Tabulex eller ved telefonisk henvendelse. Vi sender kun i nødstilfælde børn til afhentning ude på parkeringspladsen - vi forventer, at I selv kommer ind og finder og henter jeres barn.

Barnet færdes på jeres ansvar, så snart det har forladt skolen.

Senderen har også ansvar for at hjælpe de børn, der løber ind i vanskeligheder i løbet af eftermiddagen f.eks. en konflikt, et skrammet knæ, en manglende legerelation el. lign. Det giver de øvrige voksne mulighed for at fordybe sig i aktiviteter med børnene.
 



Frugtordning om eftermiddagen.

Når SFO’en starter, serverer SFO et lille måltid, som består af brød og 1 stykke frugt.

Der er to måder, hvorpå I kan levere frugt til SFO’en, enten kan I/barnet medbringe 5 stk. frugt én gang om ugen, eller I kan tilmelde jer en forældreorganiseret frugtordning, hvor I betaler for et halvt år ad gangen. Frugten bliver herefter leveret til SFO fra et frugtengrosfirma 2 gange om ugen.

Vi kan kun anbefale frugtordningen, da det er nemt både for jer og os og tilmed billigt – ca. 10-12 kr. pr. uge.

 



Garderobe

Det er en forældreopgave at sørge for, at garderoben er ordentligt udstyret med skiftetøj og tøj, der passer til det aktuelle vejr, eks. regntøj, overtrækstøj, solbluse, solhat osv. Vi har en regel om, at udefodtøj skal stilles i garderoben, derfor er det en god ide, at der er et par hjemme/skiftesko at tage på i stedet.

Det er også en forældreopgave at holde ryddeligt i og omkring barnets garderobe. Af hensyn til rengøringen må der ikke stå eller ligge ting på gulvet – heller ikke fodtøj – når barnet er gået hjem.

 



Tilsynspligt

I SFO har vi tilsynspligt, dvs., at når jeres barn er her, er det os, der har ansvaret for barnet. Det betyder ikke, at vi hele tiden skal have øje på det enkelte barn, men at vi i løbet af dagen skal sikre os, at vi har set det enkelte barn. I øvrigt gør vi meget ud af at fortælle børnene, at det at gå i skole og skolefritidsordning er en tillidssag.

Pædagogiske rammer for Sølystskolens SFO

1.Indledning

Nedenstående er en præsentation og beskrivelse af rammerne for det pædagogiske arbejde i Skolefritidsordningen på Sølystskolen. Denne udgave er et arbejdsgrundlag for hele det ansatte personale. Det er indenfor disse rammer, vi tager afsættet for den pædagogiske planlægning og de praksis pædagogiske handlinger i dagligdagen, i de enkelte afdelinger og i den enkelte ansattes praksis.

Rigtig god læse- og arbejdslyst.


 

2. Menneskesyn         

Citatet er K.E. Løgstrups (1905-81) billede på, hvordan vi er hinandens verden og hinandens skæbne. For pædagogen er det en sandhed med mange dimensioner: For det første er det en forudsætning for al pædagogisk virksomhed, at vi mennesker, når vore veje krydses, nødvendigvis må stoppe op og forholde os til hinanden – og at disse møder har betydning for, hvilken retning vi derefter tager. Vores veje er hinandens forudsætninger. For det andet er det pædagogens opgave at tage dette ansvar på sig som en professionel pligt til at ville den anden noget. Og for det tredje fortæller det os, at vi i mødet med den anden må forvalte dette ansvar med allerhøjeste respekt.

I skolefritidsordningen betragter vi alle mennesker som unikke individer med egen personlighed, potentiale og væremåde. Vi er alle ligeværdige, men ikke ligestillede.  

 


 

3. Vision                            

SFO’ens vision er, at det enkelte menneske skal leve et for dét meningsfuldt og udviklende liv i et dynamisk og harmonisk samspil med sin omverden.

 



    
4. Værdier                            

Arbejdet i Sølystskolens skolefritidsordning tager afsæt i nedenstående værdier. Det handler dels om Århus Kommunes tre værdier (tillid, respekt og engagement), som vi har lavet vores lokale fortolkning af. Derudover har vi to yderligere værdier (fællesskab og trivsel), som er væsentlige for os.


4.1 Troværdighed – vi skal fremstå med troværdighed

Alle skal opleve troværdige voksne og børn omkring sig. Vi skal kunne regne med- og være trygge ved hinanden i skolefritidsordningen.


For personalet betyder det:
•    At vi som voksne er tilstede og drager omsorg for barnet
•    At vi står ved det, vi gør og man kan regne med det, vi siger.
•    At vi møder børn, forældre og hinanden med åbenhed. 
•    At vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed. 

 

4.2 Respekt – vi anerkender forskelligheder
Vi betragter alle mennesker som ligeværdige. Alle har ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer, med de rettigheder og pligter det betyder for fællesskabet. 


For personalet betyder det:
•    At vi som mennesker er ligeværdige; børn og voksne, men ikke ligestillede: Den voksne har det fulde ansvar i relationen.
•    At vi sætter barnet i centrum med fokus på både rettigheder og pligter.
•    At vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed.
•    At vi møder børn, forældre og hinanden med åbenhed og lydhørhed.    

 

4.3 Engagement – den enkeltes indsats gør en forskel
Mennesket må aktivt forholde sig til de forudsætninger, pligter og muligheder, livet byder. Det enkelte menneske bør have ambitioner for sit eget og fællesskabets liv; tage ansvar og byde ind med dét, det kan.


For personalet betyder det:
•    At vi engagerer os fagligt og personligt: Vi vil gøre en positiv forskel.
•    At vi understøtter børnenes lyst og evne til at engagere sig personligt, socialt og kulturelt. 
Det kræver en differentieret tilgang, så alle børn kan udnytte og udfolde deres potentialer.
•    At vi arbejder målrettet og forsøger hele tiden at gøre det bedst mulige i situationen. 
•    At vi er fleksible, nysgerrige, undersøgende og forandringsvillige 


4.4 Fællesskab – at have noget sammen med andre
Mennesket er af natur et socialt væsen. Det er i samspillet med andre, at den enkeltes identitet udvikles.  

For personalet betyder det:
•    At vi forpligter os på målet om, at ethvert barn skal opleve sig som en værdsat del af et fællesskab i skolefritidsordningen.
•    At vi sikrer, at alle børn deltager i fællesskabets muligheder og pligter.
•    At vi som ansatte forpligter os på at være en del af et fællesskab omkring skolefritidsordningen.
•    At alle deltager aktivt for at vedligeholde og udvikle institutionens virke.
•    At vi alle kender fællesskabets opgaver og spilleregler.    

 

4.5 Trivsel – en forudsætning for udvikling
Mennesket har brug for en generel oplevelse af sammenhæng for at trives. Ifølge Antonovsky er oplevelse af sammenhæng baseret på: begribelighed, som opfattelsen af problemstillinger som gennemskuelige og forudsigelige, håndterbarhed, som følelsen , oplevelsen og kapaciteten til, at der er den rette belastningsbalance mellem krav og kræfter til ens rådighed, såvel af indre som af ydre karakter, og meningsfuldhed, som graden af delagtighed og inddragelse.

For personalet betyder det:
•    At vi voksne til stadighed har øje for hvor det enkelte barn befinder sig udviklingsmæssigt, og møder det med tilpas udfordring.
•    At vi voksne til stadighed skal drage omsorg for at barnet oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
•    At vi som personalegruppe prioriterer og til stadighed plejer og udvikler trivsel på arbejdspladsen.


 


 

5. Pædagogisk målsætning                 

SFO’ens mål er

  • at det enkelte barn har et grundlæggende godt selvværd 
  • at det enkelte barn har en oplevelse af at være en værdsat del af et fællesskab og oplever at have en særlig relation til mindst ét andet barn – en ven
  • at alle børn oplever glæde, forventninger og udfordringer i fællesskabet, der giver mening og alsidig udvikling for den enkelte; bevægelsesrelateret, kreativt, musisk, sprogligt mv.
  • at det enkelte barn oplever at have medindflydelse på sin hverdag i SFO’en (med afsæt i barnet/gruppens udviklingsstadie)
  • at den enkelte forælder oplever en konstruktiv dialog og et forpligtende samarbejde, hvor SFO- og UV-delen opleves i en sammenhæng

_____________________________________________________________


6. Pædagogisk grundsyn         

 På baggrund af vores menneskesyn, vision og værdier følger de mest centrale perspektiver i vores pædagogiske grundsyn

  • Vi betragter det enkelte barn som et unikt individ med sin helt egen personlighed, væremåde og potentiale. Børn er forskellige, men ligeværdige.
  • Barnet er som udgangspunkt nysgerrigt og har en naturlig vilje til at udvikle sig og udforske sin omverden. 
  • Barnet er som udgangspunkt socialt, vil gerne samarbejde og være en del af et fællesskab. 
  • Barnets selvværd er afhængigt af de oplevelser og erfaringer barnet får gennem kroppen – enkeltvis og i samspil med andre. Barnets selvværd danner udgangspunkt for barnets åbenhed for omverdenen og dets mulighed for læring gennem nye oplevelser. 
  • Det er de voksnes ansvar med en anerkendende tilgang at understøtte barnet i dets udvikling på alle områder.


    
6.1 Fænomenologi

I SFO’en arbejder vi ud fra filosofien om den erkendende krop. Det betyder, at vi betragter mennesket som ”et hele”  – og ikke som en sammensætning af krop og bevidsthed. Selvom kroppen ikke ”tænker”, som vores hjerne gør det, så strukturerer den alligevel verden for os – for vi husker med hele kroppen via sansning og perception. Når bevidstheden modtager og bearbejder oplevelser og erfaringer, sker det via vores krop, der sanser og erkender umiddelbart. Positiv, kropslig erfaring er derfor et centralt procesmål i SFO’en. Fænomenologien har en vigtig pædagogisk pointe; både i at forstå det udgangspunkt, det enkelte menneske træder ind i en given situation med, men også i den fremadrettede indsats. Det betyder eksempelvis, at SFO’ens aktiviteter foregår i en inkluderende og anerkendende ramme – og på et niveau, der er tilpasset den enkelte børnegruppe/det enkelte barns formåen (jf. NUZO). Og samtidig skal skabe glæde og nysgerrighed.

 

6.2 Anerkendelse


Anerkendelse er for mennesket, hvad solen er for planten. I skolefritidsordningen lader vi vores handlinger afspejle den grundlæggende værdsættelse og accept af den enkelte. Vi tager til enhver tid afsæt i individets og fællesskabets positive ressourcer. Både i vores langsigtede planlægning og i det daglige pædagogiske arbejde. 
Den anerkendende tilgang er særlig tydelig i vores fokus på kommunikationen, hvor vi er bevidste om, at der ikke findes ikke-kommunikation. Det stiller krav til den enkelte om at møde den anden positivt; at lægge vægt på de positive ressourcer vi indeholder hver især – og sammen. Vi søger gennem dialogen at tage den andens perspektiv, så vi eksempelvis arbejder med problemer for barnet i stedet for problemer med barnet. 

Vi skaber selv vores virkelighed gennem den historie, vi fortæller. I et fænomenologisk perspektiv, arbejder vi, når vi præsenteres for et ord, videre med de billeder, ordet har introduceret. Vores kropslige erfaring skaber en ’stemthed’, som derefter bliver af stor betydning for, hvilken retning samtalen/arbejdet tager. Hovedtanken er altså, at mennesket udvikler sig mest hensigtsmæssigt i positivt definerede miljøer, og at vi derfor skal arbejde med at se muligheder frem for begrænsninger. Ikke sådan forstået, at vi skal negligere problemer, for de er der, men vi må finde frem til den frustrerede drøm, der er kilden til problemet – og arbejde konstruktivt dér ud fra.

 

6.3 Socialisering/relationsarbejde


Den sociale deltagelse er grundlaget for menneskets identitetsdannelse - og udvikling. Eksklusion er derfor en eksistentiel trussel, fordi det berøver mennesket muligheden for at udvikle potentialer, der gør det i stand til at indgå i fællesskabet. 
I skolefritidsordningen arbejder vi derfor med begrebet social inklusion – både på den lange bane rent organisatorisk, men også i hverdagen, hvor relationsarbejdet er centralt i enhver handling. Social inklusion er processen, der forløber i fællesskabet, der ser forskellighed som en styrke og derfor bliver en dynamisk enhed, der løbende skabes og genskabes – med målet om, at der skal være plads til alle mennesker (ikke at forveksle med alle handlinger!!!) Deltagerne i inklusionsprocessen må da være indstillede på, at der ikke kun finder forandringer sted i den person, der inkluderes, men i hele fællesskabet, idet fokus primært ligger på relationen. Alle børn og voksne er derfor en del af processen i SFO’en, hvor vi lærer af- og hjælper hinanden.

Den enkeltes udvikling i fællesskabet kan synliggøres vha. flg. figur:

 

Figuren beskriver individers og relationers forandring gennem deltagelse i fællesskabet. I denne optik findes der uendelig mange fællesskaber i menneskets hverdag (f.eks. klassen, pigegruppen, værkstedet, rundboldkampen mv.) Kernen er et billede på den position, man indtager i fællesskabet, når man mestrer fællesskabets primære aktivitet/kompetence. Et individ kan indtage en socialt legitim position i fællesskabets periferi, når det iagtager/øver sig med fokus rettet mod centrum. Begrebet forudsætter en rettethed og en bevægelse ind mod kernen; mod fuld deltagelse. Det er dog på ingen måde givet, at den enkelte kommer helt ind i centrum. Omvendt vil en rettethed udad mod periferien - hvad enten den er selvvalgt eller påført - have en negativ konsekvens i forhold til det aktuelle fællesskab. Det er altså ikke kun positionen i fællesskabet i sig selv, der er afgørende, men også rettetheden. 
Den indre og ydre forhandling, der er en del af denne proces, er grundlaget for identitetsdannelse og -udvikling. Det er altså af afgørende betydning for det enkelte barn, at det ikke ekskluderes og får rettetheden udad i de meningsgivende fællesskaber. Det er derfor den voksnes opgave at arbejde med barnets placering og rettethed disse fællesskaber – og dermed sikre barnet deltagelse og en oplevelse af at være værdsat.
6.4 Udviklingspsykologisk afsæt

I skolefritidsordningen tager vi udviklingspsykologisk udgangspunkt i Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone (NUZO). Den går kort fortalt ud på, at vi skal sørge for, at miljøet i SFO’en er så trygt og spændende, at barnet bliver udfordret til at tage endnu et skridt frem mod dets nærmeste udviklingszone. For at understøtte Vygotskys teori, bruger vi Thomas Ziehes begreber om regression og progression. For at man kan udvikle sig (progrediere), må man jævnligt et skridt tilbage (regression) for at bearbejde og oplagre det nye, man har tilegnet sig. Når man igen har fundet sit ståsted, opstår der ny mo-tivation for udvikling. Ziehe tager udgangspunkt i, at barnet ved hjælp af gentagelser opbygger og bearbejder færdigheder og rutiner, så det bliver trygt og derved motiveret til ny udvikling (læring). Derfor skal vi i SFO’en have respekt for barnet, når det er i et reflek-sivt stadie, men samtidig være parate til at skubbe blidt til barnet, når vi ser, det er klar til ny udvikling og læring. På den baggrund arbejder vi med kan/skal-aktiviteter ift. barnets deltagelse. 

6.5 Læringsforståelse

”Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, for børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer” (Århus Kommune/Børn og Unges læringsforståelse).
    
Børn har forskellige forudsætninger for læring og forskellige måder at lære på.  
Den positive læringsproces kræver mulighed for fordybelse og gentagelser – og det er vigtigt, at den enkelte befinder sig godt både fysisk og psykisk. 

Det er derfor vores opgave 

  • at sikre, at den læring der finder sted i skolefritidsordningen befordrer en positiv udvikling for det enkelte barn.
  • at sikre, at tilbud og muligheder er alsidige; at de appellerer til og giver en passende udfordring til alle typer børn – både i det formelle og det uformelle rum.
  • at drage omsorg for det enkelte barns fysiske og psykiske velbefindende.

_____________________________________________________________


7. Forældresamarbejde    
Vi anerkender forældrene som eksperter på deres egne børn. De ansatte i SFO’en er eksperter på barnet i institutionen. Barnets liv må betragtes som en helhed, hvorfor barnets trivsel og udvikling er de voksne parters ansvar - sammen. Vores samarbejde skal derfor være præget af gensidig tillid, anerkendelse, respekt, troværdighed og åben dialog, så vi sammen understøtter barnets udvikling og trivsel både i hjemmet og i skolefritidsordningen.
Vi har som voksne (forældre og ansatte) en afgørende rolle, når det gælder at drage omsorg for, inspirere, motivere og støtte det enkelte barn. Barnet skal derfor mødes med anerkendelse, respekt og tro på egne ressourcer fra begge sider. 
Vi forpligter os altid på et tæt forældresamarbejde, og vi er bevidste om, at vi som professionelle har et helt særligt ansvar for til stadighed at sikre et godt forældresamarbejde. Børn oplever tryghed i opvækst og udvikling, når de oplever voksne der samarbejder.

En forældreintroduktion til pædagogisk idræt i Sølystskolens Idræts-SFO


Hvorfor idræts-SFO?

Et gammelt kinesisk ordsprog lyder…

Fortæl mig - og jeg glemmer.
Vis mig - og jeg husker.
Involver mig - og jeg forstår.

Mennesket lærer med hele kroppen: Det rent fysiske argument er, at jo mere vi bevæger os, jo flere nervebaner og jo flere positive kemiske stoffer i kroppen, der gør os læringsparate. Og et erkendelsesfilosofisk argument, der beskriver, at oplevelser lagrer sig som en kropslig viden, der er bevidstheden ’overlegen’.

I Sølystskolens SFO tager vi derfor udgangspunkt i hele kroppen, når vi arbejder med trivsel og udvikling. Og bevægelsesglæde er det altoverskyggende nøgleord i indsatsen: Vi skal sikre, at hvert enkelt barn oplever glæde og motivation, så de tager den positive læring med sig fra enhver aktivitet. Det betyder, at vi skal give barnet en oplevelse af at kunne/ville – og ikke en oplevelse af at være ’forkert.’ Det betyder ikke, at børn ikke må tabe et spil, eller at vi ikke konkurrerer. Det betyder blot, at barnet efter alle aktiviteter skal være motiveret for at prøve igen. (Der kan være stor motivation i et nederlag; blot man har haft oplevelsen af at kunne det, der blev krævet!)
 



Hvad betyder det for mit barn?

I Sølystskolens SFO er vores kerneopgave at arbejde med  børnenes trivsel og udvikling. Barnets positive forholden til sig selv og sin omverden er et oplagt mål, når vi bevæger os og leger sammen. Men vi arbejder også med alle mulige andre mål; således skelner vi mellem fysiske, psykiske, sociale og kognitive mål.

At dit barn går i en idræts-SFO betyder ikke nødvendigvis, at han/hun laver flere bevægelsesaktiviteter end i en almindelig SFO. Men det betyder, at de voksne har en særlig viden omkring kroppen og dens signaler, om hvad det bør medføre af indsats fra os og jer – og endeligt har en aktivitetsfaglig værkstøjskasse, der giver barnet oplevelsen af at udfordres og lykkes.

F.eks. har de voksne en indsigt i barnets kropslige reaktioner ift. velvære-ro og ubehag-uro: Hvad betyder det, når et barn ’snurrer’ på stolen i undervisningen? Og hvilken fysisk indsats skal vi sætte i værk for at skabe ro for barnet? Hvad betyder det, når et barn melder fra til en fysisk aktivitet? Og hvordan klæder jeg barnet på til at kunne deltage? Og hvordan arbejder jeg med kontekst og ramme, så barnet og de andre børn alle udfordres tilpas? Hvordan overfører jeg en positiv ressource hos et barn på fodboldbanen til klasselokalet?
 



Idræt, leg og bevægelse

For at nå alle børn er det vigtigt, at vi anvender elementer fra både idræt, leg og bevægelse. Nogle børn motiveres af konkurrence (idræts-element), mens andre i langt højere grad tænder på eventyr (leg). Vi arbejder ressourceorienteret og er opmærksomme på, hvilken dør barnet selv har åbnet, når vi arbejder med noget, der er udfordrende.

Andre gange kan det være, at læringen består i at skifte arena; at et barn kan have gavn af at kunne begå sig andre steder, end det normalt opholder sig. Eksempelvis en eventyrer, der oplever sig selv udenfor fodbold-fællesskabet i frikvarteret – eller konkurrencebarnet, der vil profitere af en til tider mere legende tilgang.
 



Det formelle rum

…er en betegnelse for de aktiviteter, hvor den voksne har planlagt et målrettet forløb med en gruppe børn, altså hvor den voksne er igangsætter indenfor en konkret ramme. Det kan f.eks. være rollespil med fokus på sociale kompetencer, wellness med fokus på taktil-sansen (følesansen) eller hop en tabel – med fokus på at repetere faglige emner fra matematikundervisningen. Nogle gange er forløbene så specifikt målrettet et enkelt barn eller en gruppe, at vi giver jer besked om indsatsen, inden vi går i gang. Men de fleste gange vil forløbene være almindelige ’hverdagsindsatser’, som børnene møder hver dag.

Inden den voksne går i gang med aktiviteten, vil han/hun have fokus på, om den skal rettes ind så læringen bliver af fysisk, psykisk, social eller kognitiv karakter. Ofte taler vi med børnene om, hvad vi skal lære i dag og evaluerer efterfølgende. Men altid med respekt for legens og idrættens egenværdi.
 



Det uformelle rum

…er alle de aktiviteter, jeres børn selv organiserer gennem den frie leg. Når man er barn i en idræts-SFO vil område, regler og faciliteter bære præg af, at det skal være muligt for børnene at udfordre sig selv kropsligt gennem hele dagen. Og der vil være fokus på, at børnene hele tiden ved, hvor kroppen kan finde hhv. ro og udfordring.
 



Motorik

Alle børn gennemgår i 0.klasse en motorisk screening. Det er en test, hvor børnene leger sig gennem forskellige motoriske udfordringer, der giver os et samlet billede af, om det enkelte barn kan have gavn af et fremadrettet sansemotorisk fokus i hjem og skole.

At et barn er motorisk velfunderet, har betydning for barnets indlæring, kropslige ro og sociale færden. Og mange børn vil med ganske simple og sjove lege/øvelser kunne skabe et større overskud på alle fronter. Hvis vi vurderer, at det er tilfældet med jeres barn, vil vi give jer forslag til nogle små tiltag, I kan lave derhjemme. (Afhængigt af, om barnet skal stimuleres taktilt, kinestetisk eller vestibulært. Det handler om hhv. berøring, muskler/led og balance. Se evt. mere på f.eks. sanse-integration.dk).

Kom gerne forbi med spørgsmål eller kommentarer – eller som nysgerrige deltagere i hverdagen!