Sølystskolens SFO

I er altid velkomne til at kontakte os i SFO’en. Det være sig på telefon eller via skolens intranet.
Sølystskolens kontor Tlf.  8713 6400.

Direkte telefon
0. Klasserne - 24 79 29 64
1. Klasserne - 24 79 29 74
2. Klasserne - 20 53 36 97
3. Klasserne - 20 53 36 97

SFO-Leder 
Katrine Flye Jensen
Telefon 24 25 85 66
E-mail kfj@aarhus.dk
 

Fritidspædagogisk leder
Stig Thesbjerg Leonhardt
Telefon 29 20 43 03
E-mail lstth@aarhus.dk

Åbningstider

SFO har åbent alle hverdage fra kl. 06.30-17.00 (fredag til 16.30). På skoledage, hvor der er undervisning, fungerer det i praksis sådan, at der er morgenåbning fra kl. 06.30 – 8.00 (i køkkenet på 2. og 3. kl. afdelingen) og SFO-tid fra undervisningstiden stopper til kl.17.00.

Klasser og Personale

0.-1. kl. afdelingen rummer, som navnet siger, både 0. og 1. årgang. - Der er tre klasser på begge årgange plus en specialklasse på 0. årgang.
Til hver klasse er der tilknyttet en klassepædagog, som sammen med børnehaveklasselederen el. klasselæreren har ansvaret for klassens trivsel. Som udgangspunkt følger klassepædagogerne jeres barn gennem alle 4 år i SFO.

Klassepædagogen har en dobbeltrolle, idet vedkommende både skal være en del af undervisningen flere dage om ugen – en del af tiden sammen med børnehaveklasselederen, og være SFO-pædagog på 0. årgang.

Aflevering - afhentning - afkrydsning

Vores vigtigste opgave er, at jeres børn fra starten føler sig trygge i skolen. Vi tager gerne i hånden, hjælper med at vinke osv., hvis der er behov for det. Vi prioriterer meget højt, at det er det fremtidige faste personale, der tager imod fra 1. august. Sig gerne til hvis der er brug for hjælp! Og husk altid at sige go’ morgen og farvel til det faste personale.

Når man kommer i SFO, skal man tjekke sig ind på skærmene på gangen. - Hvis dit barn ikke kommer i Morgen-SFO, sker indtjekning først efter endt undervisning.

AULA - Registrering i Komme/ Gå

◼ Indberette ferie
◼ Skrive aftaler ind
◼ www.AULA.dk og Apps til smartphones

- Sygemeldinger skal registreres på AULA og meldes til børnehaveklasseleder på AULA.

Morgenåbning Kl. 06.30-08.00

Morgenåbning foregår på 2.-3.kl. gangen – med mulighed for stikbold i festsalen fra kl.7.30 eller fortsat ro i køkkenet. Personalet vil gøre alt hvad de kan, for at være opmærksomme på vores skolestartere, men skulle I mangle en hånd, så er det vigtigt, at I lige siger til!!
Der serveres morgenmad – Rugfras, havregryn, knækbrød og frugt – indtil ca. 07.30.

Madpakker

Børnene skal have to madpakker med fra første SFO-dag – en lille madpakke til ”10-mad”, som de spiser ca. kl. 10, og en større til frokost, som de spiser ca. kl. 11.30. Når undervisningen starter d. 8. august, er det samme procedure.

Madpakkerne skal blive i børnenes tasker indtil, de skal spises – vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde køleskab.

Frugt - Økologisk

Omkring kl. 14.00 serverer SFO et lille måltid, som består af knækbrød, pålæg og 1 stykke økologisk frugt.

I starten af skoleåret bruger vi frugtpausen til at samle børnene i klassen sammen med klassepædagogen både for at holde mandtal og for at have en rolig hyggestund.

I uge 31 står SFO for eftermiddagsmaden. Men fra skolestart er det et fælles ansvar for forældre og SFO. - Vi sørger for, at der er brød, og I forældre kan tilmelde jeres barn til den fælles frugtordning, hvor Ann Rask Vang, forælder i 3.C, sørger for, at økologisk frugt bliver leveret fra en grossist. - Prisen er meget rimelig, ca. 3 kr. pr. dag.

- Alternativt skal I hver uge levere 5 stk. frugt i SFO mandag el. onsdag.

Vi kan fra SFO kun anbefale den fælles frugtordning - vi får altid frisk frugt leveret 2 gange om ugen, og det er nemmere for os at få det i hele kasser end i poser med 5 stykker i hver.

Aktiviteter

For at gøre dagen i SFO så sjov og spændende som muligt, laver vi mange forskellige aktiviteter med børnene. I starten vil vi være mest på 0. klasse gangen eller lave aktiviteter, der kun er for 0. klasse f.eks. udenfor eller i gymnastiksalen.

Aktiviteterne vil i nogen grad være klasseopdelte i perioden indtil skolestart, herefter vil der være en vekslen mellem aktiviteter for klassen og for årgangen.

Senest efter efterårsferien vil mange aktiviteter være på tværs af årgangen og indimellem sammen med 1. klasse.

Hver torsdag gennem hele året har vi Udedag/ Fællestorsdag på tværs af huset, så husk passende påklædning. Vi udsender ugeplaner over SFO’ens aktiviteter løbende gennem året.

De dage, hvor børnene er færdige i undervisningen kl. 11.50 og 13.05 vil vi meget gerne, om I vil lade jeres barn blive i SFO til tidligst kl. 13.50, da vil vi lave vores FUT-forløb (Fællesskab, Udvikling og Trivsel), hvor vi er afhængige af, at alle klassens/ årgangens børn er her.

Garderoben

Vi vil sammen med børnehaveklasselederne gøre, hvad vi kan for at hjælpe jeres barn med at holde styr på sine ting i garderoben.

Vi introducerer, at tingene har faste pladser, og at kun tasken må være under garderoberummet. Alt andet – også fodtøj – skal være inde i rummet. Vi håber, I vil hjælpe, så børnene får indarbejdet gode rutiner fra starten – og sådan at der er helt ryddet, når I går hjem.

Der skal være skiftetøj, ”soltøj” (hat og lange ærmer) og tøj der passer til et eventuelt vejrskifte. Vi er ude hver dag min. 1 time. Der skal også være et par ”indesko” i jeres barns garderobe.

Barnets garderoberum er ikke så stort, så det kan være lidt af en kunst at få plads til det hele, men det kan lade sig gøre. - OBS! Medbring gerne et billede af jeres barn til garderoberummet!

"Senderen"

Der vil hver dag være en voksen på 0. klasse-gangen, der er ”sender”.

”Senderen” har altid telefonen, så I kan komme i kontakt med os på tlf. 24792974. ”Senderen” har det store overblik over årgangen den pågældende dag, og hjælper børnene med at overholde aftaler om f.eks. at komme med skolebussen, selv gå hjem, gå til musik, svømning osv.

Det er også senderen, der hjælper hele årgangens børn med stort og småt, sådan at de øvrige pædagoger kan koncentrere sig om, at være sammen med den gruppe børn, de aktuelt laver noget sammen med.

Forældresamarbejde

Som forældre er det jer, der kender jeres barn bedst. Det er hos jer, vi kan få informationer om jeres barns trivsel og udvikling indtil skolestart. Det er også jer, der kan orientere os, hvis der sker ting hjemme hos jer, der har betydning for barnets dagligdag.

Klassepædagogen fortæller jer gerne om små og store hændelser i det daglige, og I vil altid blive kontaktet, hvis der sker noget særligt omkring jeres barn i SFO tiden.
Vi lægger stor vægt på et tillidsfuldt samarbejde, så det er vigtigt, at vi gensidigt orienterer hinanden om barnets udvikling og trivsel.

Ønsker I flere praktiske informationer eller større indsigt i baggrunden for vores pædagogiske arbejde, kan I finde de pædagogiske rammer for arbejdet i SFO her på skolens hjemmeside.

Som tidligere nævnt er I også altid velkomne til at tage kontakt personligt, skriftligt eller telefonisk.

SFO Forældreråd

SFO Forældrerådet er et vigtigt sparringsrum for skolebestyrelsen og ledelsen. Vi bestræber os på at have et medlem fra alle klasser, som vælges på forældremødet i september.

- SFO Forældrerådet er et godt sted at lære SFO at kende ”indefra”.

Pædagogiske rammer for Sølystskolens SFO

1.Indledning

Nedenstående er en præsentation og beskrivelse af rammerne for det pædagogiske arbejde i Skolefritidsordningen på Sølystskolen. Denne udgave er et arbejdsgrundlag for hele det ansatte personale. Det er indenfor disse rammer, vi tager afsættet for den pædagogiske planlægning og de praksis pædagogiske handlinger i dagligdagen, i de enkelte afdelinger og i den enkelte ansattes praksis.

Rigtig god læse- og arbejdslyst.

2. Menneskesyn         

Citatet er K.E. Løgstrups (1905-81) billede på, hvordan vi er hinandens verden og hinandens skæbne. For pædagogen er det en sandhed med mange dimensioner: For det første er det en forudsætning for al pædagogisk virksomhed, at vi mennesker, når vore veje krydses, nødvendigvis må stoppe op og forholde os til hinanden – og at disse møder har betydning for, hvilken retning vi derefter tager. Vores veje er hinandens forudsætninger. For det andet er det pædagogens opgave at tage dette ansvar på sig som en professionel pligt til at ville den anden noget. Og for det tredje fortæller det os, at vi i mødet med den anden må forvalte dette ansvar med allerhøjeste respekt.

I skolefritidsordningen betragter vi alle mennesker som unikke individer med egen personlighed, potentiale og væremåde. Vi er alle ligeværdige, men ikke ligestillede.  

 

3. Vision                            

SFO’ens vision er, at det enkelte menneske skal leve et for dét meningsfuldt og udviklende liv i et dynamisk og harmonisk samspil med sin omverden.

 

    
4. Værdier                            

Arbejdet i Sølystskolens skolefritidsordning tager afsæt i nedenstående værdier. Det handler dels om Århus Kommunes tre værdier (tillid, respekt og engagement), som vi har lavet vores lokale fortolkning af. Derudover har vi to yderligere værdier (fællesskab og trivsel), som er væsentlige for os.

4.1 Troværdighed – vi skal fremstå med troværdighed
Alle skal opleve troværdige voksne og børn omkring sig. Vi skal kunne regne med- og være trygge ved hinanden i skolefritidsordningen.

For personalet betyder det:
•    At vi som voksne er tilstede og drager omsorg for barnet
•    At vi står ved det, vi gør og man kan regne med det, vi siger.
•    At vi møder børn, forældre og hinanden med åbenhed. 
•    At vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed. 

4.2 Respekt – vi anerkender forskelligheder
Vi betragter alle mennesker som ligeværdige. Alle har ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer, med de rettigheder og pligter det betyder for fællesskabet. 

For personalet betyder det:
•    At vi som mennesker er ligeværdige; børn og voksne, men ikke ligestillede: Den voksne har det fulde ansvar i relationen.
•    At vi sætter barnet i centrum med fokus på både rettigheder og pligter.
•    At vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed.
•    At vi møder børn, forældre og hinanden med åbenhed og lydhørhed.    

4.3 Engagement – den enkeltes indsats gør en forskel
Mennesket må aktivt forholde sig til de forudsætninger, pligter og muligheder, livet byder. Det enkelte menneske bør have ambitioner for sit eget og fællesskabets liv; tage ansvar og byde ind med dét, det kan.

For personalet betyder det:
•    At vi engagerer os fagligt og personligt: Vi vil gøre en positiv forskel.
•    At vi understøtter børnenes lyst og evne til at engagere sig personligt, socialt og kulturelt. Det kræver en differentieret tilgang, så alle børn kan udnytte og udfolde deres potentialer.
•    At vi arbejder målrettet og forsøger hele tiden at gøre det bedst mulige i situationen. 
•    At vi er fleksible, nysgerrige, undersøgende og forandringsvillige 

4.4 Fællesskab – at have noget sammen med andre
Mennesket er af natur et socialt væsen. Det er i samspillet med andre, at den enkeltes identitet udvikles.  

For personalet betyder det:
•    At vi forpligter os på målet om, at ethvert barn skal opleve sig som en værdsat del af et fællesskab i skolefritidsordningen.
•    At vi sikrer, at alle børn deltager i fællesskabets muligheder og pligter.
•    At vi som ansatte forpligter os på at være en del af et fællesskab omkring skolefritidsordningen.
•    At alle deltager aktivt for at vedligeholde og udvikle institutionens virke.
•    At vi alle kender fællesskabets opgaver og spilleregler.    

4.5 Trivsel – en forudsætning for udvikling
Mennesket har brug for en generel oplevelse af sammenhæng for at trives. Ifølge Antonovsky er oplevelse af sammenhæng baseret på: begribelighed, som opfattelsen af problemstillinger som gennemskuelige og forudsigelige, håndterbarhed, som følelsen , oplevelsen og kapaciteten til, at der er den rette belastningsbalance mellem krav og kræfter til ens rådighed, såvel af indre som af ydre karakter, og meningsfuldhed, som graden af delagtighed og inddragelse.

For personalet betyder det:
•    At vi voksne til stadighed har øje for hvor det enkelte barn befinder sig udviklingsmæssigt, og møder det med tilpas udfordring.
•    At vi voksne til stadighed skal drage omsorg for at barnet oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
•    At vi som personalegruppe prioriterer og til stadighed plejer og udvikler trivsel på arbejdspladsen.

 

5. Pædagogisk målsætning                 

SFO’ens mål er

• at det enkelte barn har et grundlæggende godt selvværd 
• at det enkelte barn har en oplevelse af at være en værdsat del af et fællesskab og oplever at have en særlig relation til mindst ét andet barn – en ven
• at alle børn oplever glæde, forventninger og udfordringer i fællesskabet, der giver mening og alsidig udvikling for den enkelte; bevægelsesrelateret, kreativt, musisk, sprogligt mv.
• at det enkelte barn oplever at have medindflydelse på sin hverdag i SFO’en (med afsæt i barnet/gruppens udviklingsstadie)
• at den enkelte forælder oplever en konstruktiv dialog og et forpligtende samarbejde, hvor SFO- og UV-delen opleves i en sammenhæng

_____________________________________________________________

6. Pædagogisk grundsyn         

 På baggrund af vores menneskesyn, vision og værdier følger de mest centrale perspektiver i vores pædagogiske grundsyn

• Vi betragter det enkelte barn som et unikt individ med sin helt egen personlighed, væremåde og potentiale. Børn er forskellige, men ligeværdige.
• Barnet er som udgangspunkt nysgerrigt og har en naturlig vilje til at udvikle sig og udforske sin omverden. 
• Barnet er som udgangspunkt socialt, vil gerne samarbejde og være en del af et fællesskab. 
• Barnets selvværd er afhængigt af de oplevelser og erfaringer barnet får gennem kroppen – enkeltvis og i samspil med andre. Barnets selvværd danner udgangspunkt for barnets åbenhed for omverdenen og dets mulighed for læring gennem nye oplevelser. 
• Det er de voksnes ansvar med en anerkendende tilgang at understøtte barnet i dets udvikling på alle områder.

    
6.1 Fænomenologi

I SFO’en arbejder vi ud fra filosofien om den erkendende krop. Det betyder, at vi betragter mennesket som ”et hele”  – og ikke som en sammensætning af krop og bevidsthed. Selvom kroppen ikke ”tænker”, som vores hjerne gør det, så strukturerer den alligevel verden for os – for vi husker med hele kroppen via sansning og perception. Når bevidstheden modtager og bearbejder oplevelser og erfaringer, sker det via vores krop, der sanser og erkender umiddelbart. Positiv, kropslig erfaring er derfor et centralt procesmål i SFO’en. Fænomenologien har en vigtig pædagogisk pointe; både i at forstå det udgangspunkt, det enkelte menneske træder ind i en given situation med, men også i den fremadrettede indsats. Det betyder eksempelvis, at SFO’ens aktiviteter foregår i en inkluderende og anerkendende ramme – og på et niveau, der er tilpasset den enkelte børnegruppe/det enkelte barns formåen (jf. NUZO). Og samtidig skal skabe glæde og nysgerrighed.

6.2 Anerkendelse

Anerkendelse er for mennesket, hvad solen er for planten. I skolefritidsordningen lader vi vores handlinger afspejle den grundlæggende værdsættelse og accept af den enkelte. Vi tager til enhver tid afsæt i individets og fællesskabets positive ressourcer. Både i vores langsigtede planlægning og i det daglige pædagogiske arbejde. 
Den anerkendende tilgang er særlig tydelig i vores fokus på kommunikationen, hvor vi er bevidste om, at der ikke findes ikke-kommunikation. Det stiller krav til den enkelte om at møde den anden positivt; at lægge vægt på de positive ressourcer vi indeholder hver især – og sammen. Vi søger gennem dialogen at tage den andens perspektiv, så vi eksempelvis arbejder med problemer for barnet i stedet for problemer med barnet. 

Vi skaber selv vores virkelighed gennem den historie, vi fortæller. I et fænomenologisk perspektiv, arbejder vi, når vi præsenteres for et ord, videre med de billeder, ordet har introduceret. Vores kropslige erfaring skaber en ’stemthed’, som derefter bliver af stor betydning for, hvilken retning samtalen/arbejdet tager. Hovedtanken er altså, at mennesket udvikler sig mest hensigtsmæssigt i positivt definerede miljøer, og at vi derfor skal arbejde med at se muligheder frem for begrænsninger. Ikke sådan forstået, at vi skal negligere problemer, for de er der, men vi må finde frem til den frustrerede drøm, der er kilden til problemet – og arbejde konstruktivt dér ud fra.

6.3 Socialisering/relationsarbejde

Den sociale deltagelse er grundlaget for menneskets identitetsdannelse - og udvikling. Eksklusion er derfor en eksistentiel trussel, fordi det berøver mennesket muligheden for at udvikle potentialer, der gør det i stand til at indgå i fællesskabet. 
I skolefritidsordningen arbejder vi derfor med begrebet social inklusion – både på den lange bane rent organisatorisk, men også i hverdagen, hvor relationsarbejdet er centralt i enhver handling. Social inklusion er processen, der forløber i fællesskabet, der ser forskellighed som en styrke og derfor bliver en dynamisk enhed, der løbende skabes og genskabes – med målet om, at der skal være plads til alle mennesker (ikke at forveksle med alle handlinger!!!) Deltagerne i inklusionsprocessen må da være indstillede på, at der ikke kun finder forandringer sted i den person, der inkluderes, men i hele fællesskabet, idet fokus primært ligger på relationen. Alle børn og voksne er derfor en del af processen i SFO’en, hvor vi lærer af- og hjælper hinanden.

Den enkeltes udvikling i fællesskabet kan synliggøres vha. flg. figur:

Figuren beskriver individers og relationers forandring gennem deltagelse i fællesskabet. I denne optik findes der uendelig mange fællesskaber i menneskets hverdag (f.eks. klassen, pigegruppen, værkstedet, rundboldkampen mv.) Kernen er et billede på den position, man indtager i fællesskabet, når man mestrer fællesskabets primære aktivitet/kompetence. Et individ kan indtage en socialt legitim position i fællesskabets periferi, når det iagtager/øver sig med fokus rettet mod centrum. Begrebet forudsætter en rettethed og en bevægelse ind mod kernen; mod fuld deltagelse. Det er dog på ingen måde givet, at den enkelte kommer helt ind i centrum. Omvendt vil en rettethed udad mod periferien - hvad enten den er selvvalgt eller påført - have en negativ konsekvens i forhold til det aktuelle fællesskab. Det er altså ikke kun positionen i fællesskabet i sig selv, der er afgørende, men også rettetheden. 
Den indre og ydre forhandling, der er en del af denne proces, er grundlaget for identitetsdannelse og -udvikling. Det er altså af afgørende betydning for det enkelte barn, at det ikke ekskluderes og får rettetheden udad i de meningsgivende fællesskaber. Det er derfor den voksnes opgave at arbejde med barnets placering og rettethed disse fællesskaber – og dermed sikre barnet deltagelse og en oplevelse af at være værdsat.
6.4 Udviklingspsykologisk afsæt

I skolefritidsordningen tager vi udviklingspsykologisk udgangspunkt i Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone (NUZO). Den går kort fortalt ud på, at vi skal sørge for, at miljøet i SFO’en er så trygt og spændende, at barnet bliver udfordret til at tage endnu et skridt frem mod dets nærmeste udviklingszone. For at understøtte Vygotskys teori, bruger vi Thomas Ziehes begreber om regression og progression. For at man kan udvikle sig (progrediere), må man jævnligt et skridt tilbage (regression) for at bearbejde og oplagre det nye, man har tilegnet sig. Når man igen har fundet sit ståsted, opstår der ny mo-tivation for udvikling. Ziehe tager udgangspunkt i, at barnet ved hjælp af gentagelser opbygger og bearbejder færdigheder og rutiner, så det bliver trygt og derved motiveret til ny udvikling (læring). Derfor skal vi i SFO’en have respekt for barnet, når det er i et reflek-sivt stadie, men samtidig være parate til at skubbe blidt til barnet, når vi ser, det er klar til ny udvikling og læring. På den baggrund arbejder vi med kan/skal-aktiviteter ift. barnets deltagelse. 

6.5 Læringsforståelse

”Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, for børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer” (Århus Kommune/Børn og Unges læringsforståelse).
    
Børn har forskellige forudsætninger for læring og forskellige måder at lære på.  
Den positive læringsproces kræver mulighed for fordybelse og gentagelser – og det er vigtigt, at den enkelte befinder sig godt både fysisk og psykisk. 

Det er derfor vores opgave 

• at sikre, at den læring der finder sted i skolefritidsordningen befordrer en positiv udvikling for det enkelte barn.
• at sikre, at tilbud og muligheder er alsidige; at de appellerer til og giver en passende udfordring til alle typer børn – både i det formelle og det uformelle rum.
• at drage omsorg for det enkelte barns fysiske og psykiske velbefindende.

_____________________________________________________________


7. Forældresamarbejde    
Vi anerkender forældrene som eksperter på deres egne børn. De ansatte i SFO’en er eksperter på barnet i institutionen. Barnets liv må betragtes som en helhed, hvorfor barnets trivsel og udvikling er de voksne parters ansvar - sammen. Vores samarbejde skal derfor være præget af gensidig tillid, anerkendelse, respekt, troværdighed og åben dialog, så vi sammen understøtter barnets udvikling og trivsel både i hjemmet og i skolefritidsordningen.
Vi har som voksne (forældre og ansatte) en afgørende rolle, når det gælder at drage omsorg for, inspirere, motivere og støtte det enkelte barn. Barnet skal derfor mødes med anerkendelse, respekt og tro på egne ressourcer fra begge sider. 
Vi forpligter os altid på et tæt forældresamarbejde, og vi er bevidste om, at vi som professionelle har et helt særligt ansvar for til stadighed at sikre et godt forældresamarbejde. Børn oplever tryghed i opvækst og udvikling, når de oplever voksne der samarbejder.

En forældreintroduktion til pædagogisk idræt i Sølystskolens Idræts-SFO

Hvorfor idræts-SFO?

Et gammelt kinesisk ordsprog lyder…

Fortæl mig - og jeg glemmer.
Vis mig - og jeg husker.
Involver mig - og jeg forstår.

Mennesket lærer med hele kroppen: Det rent fysiske argument er, at jo mere vi bevæger os, jo flere nervebaner og jo flere positive kemiske stoffer i kroppen, der gør os læringsparate. Og et erkendelsesfilosofisk argument, der beskriver, at oplevelser lagrer sig som en kropslig viden, der er bevidstheden ’overlegen’.

I Sølystskolens SFO tager vi derfor udgangspunkt i hele kroppen, når vi arbejder med trivsel og udvikling. Og bevægelsesglæde er det altoverskyggende nøgleord i indsatsen: Vi skal sikre, at hvert enkelt barn oplever glæde og motivation, så de tager den positive læring med sig fra enhver aktivitet. Det betyder, at vi skal give barnet en oplevelse af at kunne/ville – og ikke en oplevelse af at være ’forkert.’ Det betyder ikke, at børn ikke må tabe et spil, eller at vi ikke konkurrerer. Det betyder blot, at barnet efter alle aktiviteter skal være motiveret for at prøve igen. (Der kan være stor motivation i et nederlag; blot man har haft oplevelsen af at kunne det, der blev krævet!)
 

Hvad betyder det for mit barn?

I Sølystskolens SFO er vores kerneopgave at arbejde med  børnenes trivsel og udvikling. Barnets positive forholden til sig selv og sin omverden er et oplagt mål, når vi bevæger os og leger sammen. Men vi arbejder også med alle mulige andre mål; således skelner vi mellem fysiske, psykiske, sociale og kognitive mål.

At dit barn går i en idræts-SFO betyder ikke nødvendigvis, at han/hun laver flere bevægelsesaktiviteter end i en almindelig SFO. Men det betyder, at de voksne har en særlig viden omkring kroppen og dens signaler, om hvad det bør medføre af indsats fra os og jer – og endeligt har en aktivitetsfaglig værkstøjskasse, der giver barnet oplevelsen af at udfordres og lykkes.

F.eks. har de voksne en indsigt i barnets kropslige reaktioner ift. velvære-ro og ubehag-uro: Hvad betyder det, når et barn ’snurrer’ på stolen i undervisningen? Og hvilken fysisk indsats skal vi sætte i værk for at skabe ro for barnet? Hvad betyder det, når et barn melder fra til en fysisk aktivitet? Og hvordan klæder jeg barnet på til at kunne deltage? Og hvordan arbejder jeg med kontekst og ramme, så barnet og de andre børn alle udfordres tilpas? Hvordan overfører jeg en positiv ressource hos et barn på fodboldbanen til klasselokalet?
 

Idræt, leg og bevægelse

For at nå alle børn er det vigtigt, at vi anvender elementer fra både idræt, leg og bevægelse. Nogle børn motiveres af konkurrence (idræts-element), mens andre i langt højere grad tænder på eventyr (leg). Vi arbejder ressourceorienteret og er opmærksomme på, hvilken dør barnet selv har åbnet, når vi arbejder med noget, der er udfordrende.

Andre gange kan det være, at læringen består i at skifte arena; at et barn kan have gavn af at kunne begå sig andre steder, end det normalt opholder sig. Eksempelvis en eventyrer, der oplever sig selv udenfor fodbold-fællesskabet i frikvarteret – eller konkurrencebarnet, der vil profitere af en til tider mere legende tilgang.
 

Det formelle rum

…er en betegnelse for de aktiviteter, hvor den voksne har planlagt et målrettet forløb med en gruppe børn, altså hvor den voksne er igangsætter indenfor en konkret ramme. Det kan f.eks. være rollespil med fokus på sociale kompetencer, wellness med fokus på taktil-sansen (følesansen) eller hop en tabel – med fokus på at repetere faglige emner fra matematikundervisningen. Nogle gange er forløbene så specifikt målrettet et enkelt barn eller en gruppe, at vi giver jer besked om indsatsen, inden vi går i gang. Men de fleste gange vil forløbene være almindelige ’hverdagsindsatser’, som børnene møder hver dag.

Inden den voksne går i gang med aktiviteten, vil han/hun have fokus på, om den skal rettes ind så læringen bliver af fysisk, psykisk, social eller kognitiv karakter. Ofte taler vi med børnene om, hvad vi skal lære i dag og evaluerer efterfølgende. Men altid med respekt for legens og idrættens egenværdi.
 

Det uformelle rum

…er alle de aktiviteter, jeres børn selv organiserer gennem den frie leg. Når man er barn i en idræts-SFO vil område, regler og faciliteter bære præg af, at det skal være muligt for børnene at udfordre sig selv kropsligt gennem hele dagen. Og der vil være fokus på, at børnene hele tiden ved, hvor kroppen kan finde hhv. ro og udfordring.
 

Motorik

Alle børn gennemgår i 0.klasse en motorisk screening. Det er en test, hvor børnene leger sig gennem forskellige motoriske udfordringer, der giver os et samlet billede af, om det enkelte barn kan have gavn af et fremadrettet sansemotorisk fokus i hjem og skole.

At et barn er motorisk velfunderet, har betydning for barnets indlæring, kropslige ro og sociale færden. Og mange børn vil med ganske simple og sjove lege/øvelser kunne skabe et større overskud på alle fronter. Hvis vi vurderer, at det er tilfældet med jeres barn, vil vi give jer forslag til nogle små tiltag, I kan lave derhjemme. (Afhængigt af, om barnet skal stimuleres taktilt, kinestetisk eller vestibulært. Det handler om hhv. berøring, muskler/led og balance. Se evt. mere på f.eks. sanse-integration.dk).

Kom gerne forbi med spørgsmål eller kommentarer – eller som nysgerrige deltagere i hverdagen!