Gå til hovedindhold

Mad på skolen

Sølystskolens minikantine hedder Mælkebøtten. Her sælger vi lune retter, hjemmebagt groft brød og frugt til elever og medarbejdere.

  • Læs op

Indhold

    Det er også Mælkebøtten, der sørger for udlevering af madposer, skolemælk, vand og frugt.

    Kantinens motto er: "En af de sjove og fire af de grove". Maden er så vidt muligt lavet fra bunden og af økologiske råvarer med et sundt og varieret udbud af madboller, grøntsager, smoothies, varme retter med mere.

    Vi tilbyder altid smagsprøver til de elever, som er skeptiske eller siger, at de ikke kan lide maden. Man kan jo ikke sige, at man ikke kan lide det, man ikke har smagt. Og mange gange bliver eleverne positivt overrasket, og vil alligevel gerne have det.


    Kostpolitik

    For at kvalitetssikre Mælkebøttens tilbud ernæringsmæssigt, samarbejder Børn & Unges konsulenter med børne- og ungelæger, sundhedsplejersker og tandlæger i Sundhed og Trivsel.

    Alle vores retter overholder de daglige anbefalede energifordelinger og indeholder max 30 procent fedt.

    Vi sørger også altid for, at vores hjemmelavede supper, kødsauce og andre varme retter indeholder grøntsager.

    I Mælkebøtten har vi det økologiske spisemærke i sølv. Vi bruger nemlig 60-90 procent økologiske råvarer.

    Tjek vores smiley her.

    Bemærk! - Nyt om Madposer

    Det nuværende og nedenstående tilbud om madposer og webbutik bestilling af sandwich udgår med virkning fra 1. maj 2024. Herefter kan I udelukkende handle i Mælkebøtten. Mælkeordningen fortsætter som hidtil. 

    Madposer

    Mælkebøtten tilbyder alle elever en madpose bestående af en sund snack til den lille sult i 10-pausen og et solidt måltid midt på dagen.

    Du slipper for at smøre madpakken, og vi sørger for et ernæringsmæssigt og velsmagende måltid lavet af Mælkebøttens personale, så dit barn har energi til hele dagen.

    Madposernes indhold er - lige som al maden i Mælkebøtten - varieret og tilpasset årstiderne. Vores filosofi er, at den hver dag indeholder velsmagende mad med groft og grønt – og ”lidt af det sjove”. Brødet er hjemmebagt, grøntsagerne friske og råvarerne primært økologiske.

    Konceptet er enkelt - Vælg abonnement eller hvilke enkeltdage, du vil købe madposen – bestil og betal hjemmefra – maden leveres til dit barn i klassen. 

    Abonnementer
    Madposer KL. 12 - Lun ret med snack kr. 379,00 pr. måned
    Madposer KL. 10 og KL. 12 - Bolle med frugt + lun ret med snack kr. 516,00 pr. måned

    Bestilling fra dag til dag - Webshop
    Lun ret med snack - Kr. 25,00 pr. dag
    Bolle med frugt + lun ret med snack - kr. 32,00 pr. dag
    Sandwich – Kylling med kalkunbacon - kr. 25,00 pr. dag

     

    Bestilling og betaling
    Nyt betalings- og bestillingssystem pr. 1. februar 2023. 

    - Her bestiller du!
    - Her finder du mere information og vejledninger!

     

    Eksempel - Menu for Madposer i uge 35 - Aktuel Menu se nedenfor!

    Salg fra Mælkebøtten

    Salg direkte fra Mælkebøtten. - Se Menuplaner nedenfor!

    Sidst opdateret: 19. april 2024