Gå til hovedindhold

Undervisning på Sølystskolen

Folkeskolen er i sin kerne en skole, der skal sikre et optimalt skoleforløb for alle børn, der bor i skolens distrikt.

  • Læs op

Indhold

    På Sølystskolen er vi derfor optaget af at skabe en skolehverdag, hvor alle elever dagligt mærker, at de lærer og trives i et stærkt fællesskab. 

    Vi har organiseret skolen i to faser, hvor første fase er eleverne fra børnehaveklasse til og med 4. klasse og anden fase er eleverne fra 5. 9. klasse.

    Undervisningen er i hele forløbet lagt an på vores tro på, at klassen er den bærende enhed, og at undervisningen organiseres med klassen som base. 

    For eleverne i 0.-4. klasse er der et stærkt og veludviklet samarbejde mellem skolens undervisningsdel og skoles SFO, der på bedste vis supplerer hinanden for at sikre elevernes udvikling.

    Undervisningen er tilrettelagt med et grundskema for hele skoleåret, og dette skema er gældende for ca. 170 af skoleårets 200 dage.

    De resterende 30 dage er skemaet afløst af fagdage og fordybelsesuger, der for eksempel er skolestartsdage, motionsuge og temauger.

    De enkelte klasser og årgange bryder desuden skemaet op for at tage på ekskursioner til for eksempel Aros, Musikhuset, Ferdinandpladsen i Risskov og Den Gamle By m.m.

    Der er i grundskemaet planlagt 15 min. bevægelse hver dag for alle klasser.


    Vi gennemfører lejrskoler for alle 2. og 4. klasser samt skolerejser for 8. klasserne hvert år.

    For at styrke undervisningen arbejder vi med nogle gennemgående indsatsomåder.

    Hvert år har vi en social indsats, som tager afsæt i skolens ordensregler.


    Sidst opdateret: 1. februar 2024